Nu kan Birgit være mormor på fuld tid igen

”Der var mange ting, jeg ikke turde sige ja til, for hvad nu, hvis jeg ikke kunne…?”

Birgit på 66 år er mormor på fuld tid. Og det indebærer en masse dejlige stunder og mange aktiviteter sammen med de to børnebørn på 7 og 10 år, som heldigvis bor lige ved siden af hende.

Birgit er halvvejs gennem et forløb på Sano Gigtcenter, og hun er nået rigtig langt. Men sådan har det ikke altid været. Birgit er ramt af leddegigt, som angriber leddene og giver smertefuld inflammation, hævelse og stivhed.

Smerter, skyld og skam

Før Birgit fik hjælp på Sano Gigtcenter var hun plaget af smerter og af skyld og skam over for sine kolleger og venner og familie, når hun måtte melde sig syg eller sige nej til ting. Hun vidste nemlig aldrig, hvornår smerterne pludselig tog overhånd. Den ene dag havde hun det fint og var smertefri, den næste dag kunne hun ikke bruge armen.

Selvom jeg dagligt tog smertestillende medicin, vidste jeg aldrig, hvornår jeg blev lagt ned af smerter og måtte bruge dagen i sengen”, fortæller Birgit.

Birgit hørte om muligheden for at komme på Sano Gigtcenter gennem to veninder, som hun hækler, strikker og laver andre nørklerier sammen med. Og det er hun glad for.

“Jeg har fået rigtig meget ud af mit forløb på Sano Gigtcenter – og mange tips, som jeg vil tage med hjem og bruge i hverdagen – Jeg har for eksempel aldrig tænkt over, at man sagtens kan gå i haven og sætte en alarm til 15 minutter i stedet for at være i gang i to timer.

Flere gode minder med børnebørnene

Birgit har også planer om at komme regelmæssigt i træningscenteret, når hun kommer hjem. Hun har nemlig lært, at det rigtige træning gør hende stærk og holder hende i gang.

Jeg vil så gerne kunne gå med børnebørnene ned til fjorden og stranden, men det kræver en del styrke og tillid til min egen krop, fordi der er ret stejlt ned. Det tror jeg, godt kan lade sig gøre nu.

Også turen på 500 meter til børnebørnenes skole bliver på gåben og ikke længere i bil.

Har fundet cykelglæden frem igen

En af de konsekvenser, som Birgits gigtsygdom har medført, er at hun har været nødt til at parkere cyklen. Det gjorde hun allerede for 15 år siden, fordi hun oplevede, at smerter i arme og ryg, efter selv den mindste cykeltur, blev for voldsomme.

Men på Sano Gigtcenter har hun fundet modet til at sætte sig i sadlen igen. “Hvis jeg ikke havde været på Sano, var jeg aldrig begyndt at cykle igen“, siger Birgit, mens hun smiler og fortæller om, hvor dejligt det er at suse af sted på cyklen ude i naturen.

At turde cykle igen giver mig både frihed og nye muligheder for at komme rundt i lokalområdet og nyde den friske luft.

Oplever du symptomer på leddegigt eller smerter generelt, så klik her og læs mere om, hvordan Sano Gigtcenter kan hjælpe dig.