Jeg var altid i alarmberedskab – men nu ved jeg, at jeg ikke går i stykker

I næsten 30 år har Lene levet med smerter i ryggen. Hun har haft flere diskusprolapser og oplevet, at ryggen låste, men trods undersøgelser og scanninger har hun aldrig fået en konkret diagnose. Til sidst fyldte smerterne så meget, at hun i 2025 fik tilkendt førtidspension.

I sommer afsluttede hun forløbet SmerteLIVET på Sano Gigtcenter. Her blev det tydeligt for hende, at det ikke kun handlede om, hvad kroppen fysisk kunne, men også om den usikkerhed og bekymring, der gennem mange år var kommet til at fylde.

Jeg stolede ikke på min krop

Gennem årene har Lene prøvet mange forskellige ting for at få det bedre. Hun har både haft kontorarbejde og været selvstændig personlig træner og kostvejleder, men problemerne med ryggen blev gradvist værre.

Da hun kom til forundersøgelse, gik hun derfra med optimisme, selv om hun ikke helt vidste, hvad Sano Gigtcenter kunne gøre for hende.

Kort efter hun begyndte på forløbet SmerteLIVET, oplevede hun, at det tværfaglige team hurtigt fik øje på nogle af de ting, hun havde brug for at arbejde med. Blandt andet blev intensiteten i hendes træning sat ned.

”Jeg stolede ikke på min krop. Det var ligesom blevet et narrativ, at jeg ikke kunne noget. Det er noget, jeg har puttet på mig selv. Men lige pludselig kunne jeg mere,” fortæller Lene.

Træningen blev derfor også en måde at få tilliden til kroppen tilbage på. På Sano Gigtcenter deltog hun i den fysiske træning hver dag, selv om hun kunne være usikker på ryggen. Tidligere ville hun ofte have reageret ved at holde sig i ro.

Mere ro på kroppen og hverdagen

Lene arbejdede både med de fysiske og mentale sider af at leve med langvarige smerter. Hun blev blandt andet introduceret til mindfulness og til, hvordan hun kunne bruge sin vejrtrækning. Hun afprøvede også en tyngdedyne. Det har blandt andet gjort en forskel for hendes søvn.

”Min søvn er blevet bedre. Der er kommet mere ro på. Før var jeg altid i en slags alarmberedskab, men alt er mere afslappet nu. Jeg ved godt, jeg ikke går i stykker.”

Samtidig har hun fået redskaber til at håndtere de perioder, hvor smerterne igen fylder mere.

Samtalerne med sygeplejersken på Sano Gigtcenter kom blandt andet til at handle om bevægelse og mindfulness, mens ergoterapeuten hjalp Lene med at se på, hvordan hun bruger sin energi i løbet af en dag.

Hun følte selv, at hun ikke lavede ret meget, men fandt ud af, at der faktisk var mange aktiviteter i løbet af en helt almindelig dag. I dag laver hun en liste over både det, hun skal, og det, hun har lyst til. For hun ved ikke på forhånd, hvordan hun har det, når hun vågner, og derfor handler det også om at kunne tilpasse dagen til det, kroppen kan.

Et fællesskab, der fortsætter

En vigtig del af opholdet på Sano Gigtcenter blev mødet med de andre patienter på holdet.

”Jeg har aldrig før haft nogen, jeg kunne spejle mig i,” fortæller Lene.

Gruppen holder stadig sammen, selv om deltagerne bor forskellige steder i landet og har forskellig alder.

”Vi træner sammen. Vi mødes på Zoom, og det fungerer rigtig godt. Vi laver også mindfulness sammen, og så sladrer vi,” griner hun.

I dag fylder frygten for smerterne mindre. Hun ved, at en dårlig periode ikke nødvendigvis betyder, at hun skal holde sig i ro, og hun har fået redskaber til at finde en bedre balance mellem det, hun gerne vil, og det, kroppen kan.

”Når de dårlige perioder kommer, for de forsvinder jo aldrig helt, så har jeg lært at håndtere dem på en anden og bedre måde,” siger Lene.