Jeg har fået troen på min krop tilbage

Tina lever med svær skoliose, spinalstenose og flere diskusprolapser. For to år siden gennemgik hun en omfattende rygoperation, hvor ryggen blev stivgjort fra nakken og ned til lænden. Operationen skulle sikre, at hun kunne bevare sin evne til at gå.

Operationen gik godt. Men bagefter ventede en lang vej tilbage. For selv om ryggen var blevet stabiliseret, var tilliden til kroppen ikke fulgt med.

Smerterne fyldte mere og mere

Allerede i 2012 blev Tina tilbudt en operation. Dengang var hun ikke klar til så stort et indgreb og de risici, der kunne følge med.

”Jeg kunne ikke overskue det, så jeg ville lige tænke lidt mere over det”, fortæller hun.

Med årene tog smerterne til. Hun måtte stoppe som køkkenleder og fik senere et fleksjob som handicapledsager. Men efterhånden blev smerterne så voldsomme, at de påvirkede stadig mere af hendes liv.

”Smerterne var så uudholdelige. Mit liv blev indskrænket, og jeg blev mere og mere isoleret. Til sidst ville jeg meget gerne opereres”, fortæller hun.

I 2024 blev Tina opereret og fik stivgjort ryggen med stænger og skruer fra nakken til lænden/hofterne. Efter operationen fik hun nervesmerter i højre ben. I 2025 gennemgik hun endnu en operation, hvor de fire nederste led i ryggen blev stabiliseret yderligere. Efter denne operation fik hun også nervesmerter i venstre ben.

Efter operationerne gik Tina med specialkorset i tre måneder. Hun har fortsat nervesmerter i højre ben, som desværre kan være en følge af denne type operation.

”Min familie og venner har været fantastiske”, smiler Tina.

Jeg stolede ikke på min egen krop

I foråret 2025 begyndte Tina på genoptræning. Bagefter skulle hun selv fortsætte træningen, og det viste sig at være sværere, end hun havde regnet med. Hun kom blandt andet til at træne med for meget vægt.

Samtidig følte hun sig meget alene med ansvaret for at finde ud af, hvor meget hun kunne tillade sig at belaste ryggen. ”Jeg trængte til nogen, der kunne guide mig, for jeg stolede ikke på min egen krop”, fortæller hun.

Frygten for at gøre noget forkert fyldte. Hun havde svært ved at finde balancen mellem aktivitet og pauser og var samtidig bange for, at ryggen ikke kunne holde til belastningen.

”Jeg havde svært ved at smertedække mig selv, og jeg var bange for at ende med endnu en operation,” fortæller hun.

Gennem en Facebookgruppe for mennesker med skoliose hørte Tina om Sano Gigtcenter. ”Jeg røg ned til min læge og bad om at blive henvist.”

Syv kvinder og et særligt fællesskab

På Sano Gigtcenter kom Tina på et tre ugers forløb med Fundamental rehabilitering. Her blev hun en del af en gruppe med seks andre kvinder.

Fællesskabet fik hurtigt stor betydning. ”Vi var syv fantastiske kvinder. Vi havde forskellige diagnoser, men en helt naturlig forståelse for hinanden. Og så havde vi et fantastisk sammenhold,” fortæller hun.

Gruppen mødtes til morgenmad hver dag på Sano Gigtcenter og lavede aftaler for resten af dagen. Det gav både struktur og et fællesskab, som rakte ud over dagens træning og undervisning. ”Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget. Det var, så tårerne trillede,” smiler hun.

De kunne dele både stort og småt med hinanden, og i dag holder gruppen fortsat kontakt gennem en Facebookgruppe og har planer om at mødes igen.

Fra forsigtighed til bevægelse

En vigtig del af forløbet blev arbejdet med at få tilliden til kroppen tilbage.

Sammen med fysioterapeuten oplevede Tina, at hun kunne mere, end hun selv troede. Hun fik hjælp til at træne på en måde, der passede til hendes ryg, og redskaber til at fortsætte træningen hjemme. Hun arbejdede også med at sætte konkrete mål for, hvad hun gerne ville kunne igen.

”Jeg har fået troen tilbage på, at skruerne og stængerne i min ryg holder. Derfor tør jeg også være mere fysisk aktiv. Bevægelsen gør mig godt, og jeg har kunnet skære ned på noget af min smertestillende medicin,” fortæller hun.

Holdgymnastikken på Sano Gigtcenter var både sjov og motiverende og gav lyst til mere. Efter opholdet har hun derfor meldt sig til gymnastik hjemme.

Også varmtvandsbassinet blev en særlig oplevelse. I vandet følte Tina sig næsten vægtløs og oplevede, at hun kunne bevæge kroppen langt friere, end hun var vant til. ”Det var fantastisk,” siger hun. Varmtvandstræningen er derfor også noget af det, hun gerne vil fortsætte med efter sit forløb på Sano Gigtcenter.

De små løsninger gør en forskel

For Tina var det ikke kun træningen, der gjorde en forskel. Hun fremhæver også de mange konkrete råd og hjælpemidler, hun blev præsenteret for undervejs.

Det kunne være en drejeskive, der gør det lettere at komme ind og ud af bilen, en holder til iPad’en, så nakken ikke belastes unødigt, små massagebolde og et hjælpemiddel, der gør det muligt at løfte vægt fra gulvet på en mere hensigtsmæssig måde.

Det er løsninger, som gør konkrete hverdagssituationer lettere.

”Det, der er så fantastisk ved Sano Gigtcenter, er, at de kigger på hele dig. De kommer simpelthen rundt om det hele,” fortæller Tina.

Bevægelse gør mig glad

I dag går hun ture hver dag, træner i fitnesscenter og er begyndt på et gymnastikhold. Men den største forandring er ikke kun, hvor meget hun bevæger sig. Det er, hvordan hun tænker om sin krop.

”Det bedste ved at have været på Sano Gigtcenter er, at troen på min egen krop er kommet tilbage. Bevægelse gør mig glad,” smiler hun.

Frygten for, om ryggen kan holde, fylder ikke længere på samme måde. ”Jeg har fået tillid til, at min krop er i stand til meget mere, end jeg troede. Jeg har sluppet angsten for, om stængerne og skruerne i ryggen holder, og jeg har fået bevægelsesfriheden tilbage,” fortæller hun.

Og hvis hun skal give ét råd videre til andre, er det enkelt:

”Du kan mere, end du tror. Stol på din krop, og vær god ved dig selv, både psykisk og fysisk.”